Patientsikkerhed

Sikkerhed har høj prioritet hos Lilly

Vores mål er at sikre, at behandlingsfordele og risici ved et lægemiddel løbende overvåges og forstås af sundhedspersonale og patienter. Lige fra det udvikles og så længe det er tilgængeligt for patienter.

Lillys globale patientsikkerhedsorganisation, som består af mere end 300 læger, farmaceuter, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, arbejder målrettet for at indsamle, overvåge, evaluere og rapportere sikkerhedsinformation gennem den videnskabelige disciplin kaldet lægemiddelovervågning.

Lillys tilgang til lægemiddelovervågning er både meget omfattende og stringent og er indrettet til løbende at vedligeholde og evaluere produktets behandlingsfordele og risikoprofil. Når der opstår væsentlige utilsigtede hændelser, formidler Lilly dem videre til læger, patienter og lægemiddelmyndighederne.

Lægemidler er blot et af mange redskaber, som læger benytter i behandlingen af både kort- og langvarige helbredsproblemer. Det første og vigtigste skridt for at få det bedre, er at tage sin medicin præcis som lægen har foreskrevet det.